Skift halm og spåner ud med træpiller i boksen

træpiller i en hesteboks

Spread the love

Det har i mange år været meget populært at bruge halm, tørv, spåner eller lignende som strøelse i hesteboksen. Dette skyldtes, at disse materialer har vist sig at have en meget god sugeevne, samtidig med, at der dannes et blødt leje, hvorpå hesten kan sove om natten.

Denne metode til at absorbere hestens urin har egentlig vist sig helt fin, men i dag findes der faktisk et materiale, der suger mindst ligeså godt som de tidligere nævnte – og som samtidig kan spare dig for penge og arbejde i længden. Der er selvfølgelig tale om træpiller som det nye strøelse.

Økonomiske fordele ved at skifte til træpiller

Når man starter op med at bruge træpiller i en hesteboks, skal der lægges et lag på ca. 4-7 cm i hele bunden, hvorefter der efterfyldes efter behov. Typisk går der ca. 200 kg træpiller til opstart, hvilket svarer til ca. 12 sække piller. Køber man hel palle træpiller hjem ad gangen, kan man ofte få pillerne i en prisordning af omkring 35 kr./sæk, hvilket betyder at det koster ca. 400 kr. første gang man fylder en boks godt op med træpiller.

Efterfølgende skal der dog kun bruges ca. 1 sæk om ugen, hvilket betyder at du kan holde din boks ved lige for kun 35 kr. om ugen, svarende til ca. 150 kr. om måneden. Dette er væsentlig billigere end at købe store halmballer hjem, der måske kun holder 1-2 uger ad gangen.

Andre fordele ved træpiller frem for fx halm

Hvis du er hesteejer, har du uden tvivl prøvet at komme ind i en stald, hvor der er en meget grimt at ammoniak. Dette er især kendetegnet ved stalde, hvori der bruges halm som strøelse. Hvis du kommer ind i en stald, hvor der i stedet anvendes træpiller, vil du få en hel anden duft – nemlig duften af hest. Træpillerne absorbere hestenes urin så effektivt, at den velkendte stank af ammoniak ganske enkelt forsvinder. Dette giver et bedre staldmiljø for både heste og mennesker, der færdes i stalden.

Spar tid på udmugning

Og så til den sidste men måske absolut vigtigste fordel ved træpiller – arbejdet. Det kan tage lang tid at muge ud i en hesteboks, når du skal sortere al halmen og endda samtidig skal smide store dele af halmen ud, hvis det er blevet vådt. Når du muger i en boks med træpiller, skal du blot fjerne hestens afføring og de meget våde pletter af træpillerne. Det betyder at du slet ikke skal sortere i bund hver dag, da træpillernes danner et blødt lag, når det får lov at ligge.

Der hvor du har fjernet våde plamager af træpiller efterfylder du blot med et tyndt lag af nye træpiller, og så har du overstået den daglige mugning. Du kan således nemt spare op til 30 minutter om dagen, afhængig af, hvor længe du normalt bruger på at muge ud i en hesteboks. En boks med træpiller muges nemlig ret nemt på 5-10 minutter.